Efterårsferien har for alvor tag i os. Nok mest på den måde, at pigerne havde pyjamas på hele dagen igår. De fik dog lige et aftenbad, og et skift til en ny en af slagsen, men alligevel.
Imorges fortsatte vi med det bløde varme tøj, og jeg kunne hygge mig gevaldigt med pigerne i sofaen, mens Alan måtte afsted i skole i mulm og mørke. Vi har set mange afsnit af den Lille Nørd dvd Jolina fik i fødselsdagsgave. Mange virkeligt. Vi kender Anders og Katrine så godt nu. Og det er ret heldigt, for jeg kan faktisk ret godt lide Anders, og det kan Jolina så åbenbart også. Totalt yndlingsfyr.
Ved morgengrøden sad Jolina med hånden sådan lidt inde min undertrøje (vældig hyggeligt). Hun fandt min armhule og spurgte hvorfor jeg havde sand deroppe? Sand?! Men jo faktisk, der var vist nogle stubbe, og det føles vel egentligt nok som sand, hvis man ellers ikke lige ved, hvad det skulle være.
Vi har også hygget os med ny leg. Perler på gulv. Blandt alt for mange krummer og nullermænd. Fordi barnet gik rundt og legede maracas med perlebøtten. Og moren ikke stoppede hende i tide.
Senere på dagen stod den på 4-års undersøgelsen med vaccine. Vi har med vilje ikke snakket meget om det, for det er ikke gået så godt når vi har. Da jeg sagde til Jolina, at vi skulle gøre os klar og afsted, kom der også en del hysterisk krampegråd (der blev presset frem), men jeg prøvede at berolige, og kunne i hvert fald trøste med, at der ville være en tur i legetøjsbutik bagefter. Bestikkelse må der til, for det GØR jo altså lidt ondt med sådan et stik.
På cyklen var hun dog allerede livet op, og sad og messede for sig selv, at hun bare ville være så glad, når hun fik sit stik. At hun ville grine og SLET ikke være ked af det. Godt så. Fin stemning igen.
Ved lægen gik det fantastisk. Hun blev glad målt, vejet (110 cm og 18,5 kg i tilfælde af nogen er interesserede) fik piratklap for øjet, sagde ahhhhhhh og alt det der. Og da hun skulle have sit myggestik fra doktoren tog hun det i stiv arm. Ingen tårer overhovedet, hun var bare sej, og ret så lettet da det var overstået, og hun tydeligvis havde været fantastisk dygtig.
Derefter stod den på legetøjsbutiksbesøg, to faktisk, fordi barnet ikke kunne finde noget hun ønskede sig. Så har hun da virkeligt alt. Hvilket jo faktisk ikke var nogen stor overraskelse.
Tilsidst fandt hun dog en Rapunzel dukke, og siden langt hår er the shit, så blev det den. Hun glæder sig meget til hun selv får langt hår (selv om hendes mor jo meget godt kan lide kort hår) og hun er også ret sikker på det ligepludselig bliver krøllet. Hun minder mig ofte – med et meget kækt og fiffigt blik om, at hun jo snart får krøller. Hvor de krøller skal komme fra, aner jeg ikke.
Jeg ville med glæde give hende papilotter i, men siden jeg knap nok må sætte et elastik i, tvivler jeg stærkt på jeg får lov. Krøller er ifølge Jolina åbenbart bare sådan noget, der kommer af sig selv. Måske ligesom når jeg tror den der sixpack eller en højere udspringende barm kommer i nattens løb.
Nu sover begge piger sødt, og Aan og jeg sidder og er så kedelige med hver vores computer. Eller flere faktisk. Fordi man jo som Alan siger, altid kan bruge en gammel notebook til lige at lave en server med. Eller noget. Men der er jo nogle voksne, og det er os, der skal være lidt fornuftige, og gå i skole, lave lektier og den slags. Så derfor står den ikke på hyggeskål og Netflix. Men homework.
Det er heldigvis stadig efterårsferie imorgen.
